Salgssupporter (vikariat). Vil du være med i teamet?

Vi søger snarest muligt en salgssupporter i et 32-timers vikariat.

Er du typen, der altid holder hjulene kørende, har et stort overblik med fokus på service og kundeglæde, så leder vi efter dig.

I handelsafdelingen arbejder vi som ét stort team, udfordrer det sædvanlige, gør altid vores bedste og hjælper hinanden, hvor vi kan. Og vi har ét fælles mål: Tilfredse kunder.

Dine nye udfordringer 

Du vil arbejde på tværs af afdelingen og servicere vores kunder og vores interne produktansvarlige. Det er derfor afgørende, at du har gode samarbejdsevner og formår at holde humøret højt, også når det går stærkt.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Oprettelse af salgs- og indkøbsordre
  • Telefonsupport
  • Opfølgning på leverancer
  • Oprettelse af tilbud
  • Oprettelse af varekort
  • Diverse ad hoc opgaver

Forventninger til dig 

Indgangsvinklen til jobbet kan være mangeartede, men det vigtigste er, at du har praktisk erfaring med ovennævnte områder. Du vil med din erfaring hurtigt være selvkørende i forhold til opgaverne. Det er ikke et krav, at du har en teknisk baggrund.

  • Som person er du udadvendt, serviceminded, energisk og god til relationer
  • Du arbejder med stor effektivitet og trives i en travl hverdag
  • Du er erfaren bruger i Microsoft Office og kendskab til Navision vil være et stort plus
  • Du behersker engelsk og gerne tysk i skrift og tale

Du tilbydes

  • 9 måneders vikariat med mulighed for forlængelse eller fastansættelse
  • Et spændende job sammen med dygtige og kompetente kolleger i en virksomhed bygget på positive værdier
  • Gode arbejdsforhold, høj frihedsgrad, adgang til frugtordning o.a.

Yderligere information

Samtaler vil blive afholdt løbende, og stillingen bliver lukket ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sabrina den Hertog for yderligere information på tlf. +45 4212 9892.


Send din ansøgning ved at benytte nedenstående link. Alternativt på mail til vores HR ansvarlige May-Britt Franke – 
mbf@eegholm.dk

Læs mere om Eegholm a/s på www.eegholm.dk. På Eegholms Facebook-profil kan du i vores videoer møde nogle af dine kommende kolleger.

Eegholm eltavler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om vores nyeste produkter

You have Successfully Subscribed!