Montører til eltavlemontage
Har du lyst til at blive en del af et dygtigt team ved Eegholm? Har du ”fingrene skruet rigtig på” til montagearbejde? Så er det dig vi leder efter.
Sammen med erfarne tavlemontører vil din opgave blive opbygning af el- og styretavler til danske maskinbyggere.
Du får et job, der er spændende, udfordrende og alsidigt, da vi bygger til mange brancher, som f.eks. maskinstyringer i fabriksanlæg og procesanlæg til skibe.
Montage af industritavler foregår i et lyst, venligst og åbent miljø. Hverdagen er præget af præcision og nært samarbejde med gode kolleger i tavlemontagen og med konstruktørerne.
Arbejdsopgaver
- Mekanisk opbygning af styretavler
- Opmærkning og fortrådning
- Sammen med teamet skal du sikre at standarder og kvalitet overholdes
- Medaktør på løbende metodeforbedring
- Daglig dialog med vores erfarne konstruktører
Forventninger til dig
- Måske har du en uddannelse som elektriker eller automatiktekniker. Alternativt har du arbejdet som tavlemontør
- Du kan læse og forstå el-diagrammer
- Du er ansvarsbevidst med god ordenssans
- Du arbejder selvstændigt og systematisk
- Du er stabil og effektiv
Vi tilbyder dig
- Daghold, flextidsordning, pensionsordning og adgang til attraktiv sundhedsforsikring
- Et team med et stærkt socialt sammenhold med en række spændende medarbejderaktiviteter igennem året, events og pop ups
Send din ansøgning
Samtaler vil blive afholdt løbende, og stillingen bliver lukket ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Du sender din ansøgning og CV ved at trykke på ”Send din ansøgning nu”.
På Eegholms Facebook-profil kan du i vores videoer møde nogle af dine kommende kolleger.
Bliv en del af Eegholm a/s
I Sønderborg på Als beskæftiger Eegholm A/S 63 medarbejdere. Virksomheden er en danskejet og yderst anerkendt producent af el-tavleløsninger. Vores kunder er typisk danske maskinbyggere, der afsætter deres færdige applikationer i hele verden.
Eegholm A/S er en del af Eegholm Group, som har to produktionssteder i Danmark og ét i Polen. Eegholm Group beskæftiger i alt 180 medarbejdere og er blandt de fem største producenter i Danmark inden for sit felt. Succesen er skabt gennem vedvarende, målrettet udvikling og, ikke mindst, et kompromisløst fokus på dygtigt håndværk, kvalitet og kundeservice.
Eegholm a/s
Grundtvigs Alle 165-169
DK-6400 Sønderborg
Mail: eegholm@eegholm.dk
Tel: 73 12 12 12
Mail venligst fakturaer til invoice@eegholm.dk