• Polish
  • English

 

Eegholm og OK har i tæt samarbejde gjort det muligt at benytte sin mobiltelefon som betalingsenhed på OKs vaskehaller. Inden længe er det også muligt at kunne betale for sit brændstof med sin mobiltelefon.

I et tæt samarbejde med Falck er der indført mobilbetaling på OKs vaskehaller. Den nye funktion er udviklet og implementeret af Eegholms udviklingsafdeling.

Ideen er, at kunder hos Falck kan få tildelt en vask, der kan indløses på én af OKs landsdækkende ca. 100 vaskehaller.


Hvordan fungerer det?

Det hele starter med at kunden registreres hos Falck/OK med sit telefonnummer. Når dette er sket modtages en SMS der beskriver hvordan betalingsforløbet afvikles og kundens personlige PIN kode.

Betalingsstederne i alle vaskehaller er blevet opdateret med et unikt ID nummer. Dette nummer vises på skærmen når bilen er korrekt placeret i vaskehallen og anlægget venter på at brugeren igangsætter betalingen. Det nye er nu, at kunden i stedet for at indlæse sit betalingskort eller en tidligere købt vaskebon, tager telefonen frem og sender en SMS indeholdende ID nummeret på den aktuelle vaskehal.

Når SMSen modtages centralt hos OK undersøges først om den valgte vaskehal er klar til betaling. Er den det, skiftes til PIN indtastning på skærmen foran brugeren. Efter indtastning af PIN kode fortsætter produktvalg og vask som normalt.

Sikkerheden holdes i top med SMS betalingen. Telefonnumret SMSen sendes fra skal være kendt i systemet og kunden skal indtaste sin personlige PIN kode, der i systemet er tilknyttet det anvendte telefonnummer. 


Inden længe – brug mobilen til at betale for dit brændstof

SMS teknologien er lige nu ved at blive implementeret som betaling for brændstof og som det næste trin vil SMS betalingen blive den foretrukne metode når der udstedes gavekort. På sigt vil alle OKs kunder få mulighed for at sammenknytte sin telefon med sin OK konto og anvende SMS som betaling i stedet for kortet. 


Kontakt

Ole Rasmussen, R&D Manager, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , direkte 6155 3081 eller kig forbi www.eegholm.dk

 

This site use cookies.
Ved at klikke på OK, overgiver du dine personlige oplysninger til Eegholm a/s, som vil anvende dem i henhold til vores gældende politik om beskyttelse af dine personlige oplysninger. Ved samme lejlighed får Facebook også mulighed for at anvende de angivne oplysninger i henhold til deres retningslinjer for persondata, herunder i forbindelse med automatisk udfyldelse af formularer i annoncer på Facebook. Du kan læse mere om vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger under LÆS MERE, ligesom du kan tilgå Facebooks datapolitik på https://www.facebook.com/privacy/explanation.
LÆS MERE I accept cookies from this website
OK
Cookies